fbpx
7. January 2022

Starten På Noget Stort

Godt nytår Pannafam! 🥳

Det har været et helt vildt år 2021 for Pannahouse. På trods af en pandemi der efterhånden føles som en evighed, har vi formået at vækste vores fællesskaber og aktiviteter til et nyt niveau endnu en gang.

Her er en kort oversigt over nogen af de vildeste ting der er sket i 2021:

  • Vi afholdte vores hidtil største Pannahouse Invitationals med 120+ deltagere og 800+ mennesker som kom og så finalerne. Kampene er siden blevet set af 6 millioner+ online.
  • Pannahouse Ladies afholdte verdens første internationale panna stævne for kvinder! En stor del af planlægningsforløbet blev desuden fulgt af DR Ultra igennem Dronningen Af Panna.
  • Pannahouse var med i Football Village under hele EM i Fodbold for at repræsentere gaden!
  • Pannahouse team members Jacob Corneliusen og Sarah Khiali vandt begge guld i Panna Knock Out 2021 for mænd og kvinder, mens Pannahouse younging Mads Munkholdt vandt VM for youth spillere.
  • Panna kulturen er blevet mainstream med mega-hit ungdomsserien En For Holdet!
  • Vi har med støtte fra DIF og DGI fået oprettet vores Youth House Leaders – Pannahouses næste generation af ledere.

… og netop den næste generation af ledere er vores fokus i 2022 og det helt store nytårsfortsæt. Vi har altid vidst, at hvis vi skulle vækste kulturen i Danmark var det vigtigt at fokusere på de unge og skabe en base.  Men, det har altid skulle foregå på de unges præmisser – de skal selv kunne tage ansvar for deres egen læring og engagement – på denne måde bliver de også langt mere involveret i vores fælles projekter.

Det var en værdi, som vores 2021 sponsor Bygma kunne se dem selv, og særlig deres egen interne uddannelses platform Bygma Akademi, harmonere med. Med deres støtte kunne vi fortsætte vores ungeudvikling og få vores årlige store event Pannahouse Invitationals op og stå. Det er der desuden kommet denne video ud af, som i de unges egne ord afspejler hele betydningen af at skabe grobund for den næste generation. Det her er starten på noget stort:

Du kan læse mere om partnerskabet med Bygma i denne pressemeddelese.

I 2022 ser vi fremad. Vi vil fortsætte med at udvikle på vores nuværende projekter, men har også et særligt fokus på at udvide vores gratis og uformelle pannatræninger både i og uden for København i samarbejde med fodbold- og ungdomsklubber, som skal køres af vores unge ledere. Dette særligt set i lyset af at vi har brugt 2021 på at uddanne en masse seje unge ledere, samt fået god landsdækkende medie eksponering med En For Holdet og Dronningen Af Panna.

Derudover kommer vi til at lancerer vores shop, som i første omgang vil bestå af en pannabold, vores spillertrøje og en merch kollektion. Dette med mål om at finansiere vores træningstilbud og støtte de bedste spillere således at Danmark fortsat er verdens førende inden for gadefodbold!

Vi har masser af sjove ting op i ærmerne, bl.a. mange sjove projekter og aktiviteter der sker i forbindelse med vores hjem i Street Under Buen og vores internationale projekt Panna K.O. Det glæder vi os til at fortælle mere om.

Send gerne en besked, hvis du har idéer til projekter eller samarbejde! Eller måske vil du blot støtte vores fællesskab! I vores hjem er vi alle under et tag – så det er bare med at ringe på døren 😉

Lad os alle få det bedste år nogensinde!

Street Love
Pannahouse Teamet

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.